tirsdag den 11. februar 2014

VELKOMMEN TIL MIT VINTER-REFUGIUM

Det er mig hermed en stor glæde, at kunne åbne døren og byde hjertelig velkommen indenfor i orangeriet.


Den sidste måneds tid er meget af tiden gået med at indrette "Glas-huset", som vi i familien omtaler det. Nu er de fleste ting kommet på plads. Helt færdig bliver man jo aldrig, hvis man holder af at indrette og skabe stemninger. Vort næste større projekt bliver opsætning af skyggegardiner. Det glæder vi os også meget til.



ET ZEN-MOMENT....

...både for mennesker og dyr. Når der tændes op i brændeovnen, og man sætter sin vinterforfrosne rumpe på et dejligt varmt skind i sin lazy-chair eller på bænken, som er lavet af gamle murertreller, så glemmer man alt om sne og kulde udenfor. Det er en fantastisk følelse, at kunne sidde inde i varmen, og dog stadig føle, at man er ude i det fri, hvor der er højt til loftet og tankerne kan svæve frit. Man er skærmet for blæst, nedbør og kulde. Falder der sne, opstår der en rigtig dejlig og hyggelig huleagtig stemning, under det hvidpudrede glastag. Lyden af knitrende ild og synet af flammerne har altid haft en beroligende og meditativ indvirkning på os mennesker.



GENBRUGSMATERIALER

En del af møblerne i vort glashus er lavet af genbrugstræ. Som tidligere nævnt er bænken lavet af gamle murertreller. Sengen er lavet af to Europa-paller, som har fået sat hjul under. Sengen var et MUST for os. Der SKULLE findes plads til et dase-hygge-sted, hvor man kan trække sig tilbage og nyde en stille stund med en god bog eller med at nyde synet af sine lukkede øjenlåg set indefra. Sengen er også praktisk at have, som en ekstra gæsteseng. Næste gang der kommer en rigtig stjerneskudsnat, vil jeg være at finde i glashuset.......i liggende position og med blikket stift rettet mod himmelrummet. Tænk, nu slipper jeg for at få ondt i nakken, når jeg skal nyde stjernevrimmel og nattehimmel.




En hylde af brugte paller blev også lavet. Udover et par skruer og søm samt bundskrabet i den hvide malerbøtte, har den heller ikke kostet os noget.



FORSKUD PÅ FORÅRET

Eet af vores største og mest tungtvejende behov for et orangeri, var behovet for, at kunne tyvstarter foråret og forlænge sensommeren og efteråret. Den danske vinter er lang og mørk,  og den kan være både en humør- og energidræber, af den helt store slags. Det er derfor med stor glæde, jeg kan fortælle, at jeg iår er kommet MEGET nemmere igennem vinteren, end jeg plejer. Jeg har brugt orangeriet som et vinter-refugium, hvor jeg har kunnet suge det fantastisk vigtige dagslys til mig. Jeg har labret dagslyset i mig, som en udhungret kat, labber fløde i sig.






Allerede i januar begyndte jeg at lege forår inde bag det beskyttende glas. Jeg har drevet mange grene frem i stuens varme, for senere at sætte dem ud i orangeriet. Mirabeller, forsythia, blodribs, pil og hyld. Det er blevet til mange buketter tulipaner, samt, mange forårsløg i krukker og potter. Blomsternes langtids-holdbarhed er helt fantastisk derude. Jeg har oplevet, at en buket tulipaner kunne holde sig i næsten 5 uger. Med sådan en holdbarhed, tillader man sig selv at købe mange flere blomster, end man ellers ville. Og blomster må der til.


Nu begynder det for alvor at krible i de grønne fingrer. Jeg glæder mig til, at kunne begynde at så og prikle. Igen er der med glashuset mulighed for at tyvstarte. Og bedst af alt, jeg slipper for det logistiske mareridt det er, at finde plads til alle mine frøbakker og priklinge-potter i stuernes og køkkenets vindueskarme.

Februar er en dejlig måned. Den bringer altid en snert af forår med sig, uanset vejrliget. Vejret spiller dog ikke længere så stor en rolle for "udlevelsen" af forårsdrømmene, for jeg kan jo altid flygte ud i mit tidlige forår bag glas.






Vårgrønne hilsner til alle bloggens læsere
TANTE GRØN

Tekst: Jytte Aggerholm Justesen
Foto: Susan og Jesper Durup