onsdag den 29. februar 2012

Snart forår

Så har vi en snert af forår............ih hvor er det skønt.

Der er rigtig mange som spørger mig "hvad har du egentlig selv i din have" - derfor synes jeg lige jeg vil vise jer mit eget drivhus som det ser ud nu.


Det er et Helios drivhus H 34 på 3,10 m x 4,58 m og det er vi bare så glade for - dog vil jeg sige at havde vi haft en større have så var vi ikke i tvil om det skulle have været større.

Jeg bruger det næsten hele året rundt da jeg er vild med at lave dekorationer både til ude men også til indebrug - her er lige et par eksempler - og jeg glæder mig hver gang og skal igang med at lære lidt mere om det.


Jeg glæder mig til at komme i gang med at hygge både med veninderne og familien og venner men i år har jeg besluttet at jeg vil prøve at dyrke mere end jeg har gjort de andre år.




Jeg vil elske at plukke mine egne tomater, chilier osv.  - synes der er ved at gå "øke" i familien og kan ikke lade være med at tænke på mine hollandske svigerforældre som altid har været selvforsynende i deres have og hvis der var noget de ikke havde - ja så bytter man.

Måske vi skal til at have det lidt som "i gamle dage" - det var måske ikke så tosset endda med disse ting - tænk på alt det sprøjtehalløj vi kunne undgå.



Jeg vil ihvertfald begynde at tænke på at få vasket mit drivhus og få det gjort forårsklar - håber at I derude og glæder jer og hold jer endelig ikke tilbage med at skrive til os.

Mange forårshilsner
Lone Nijenkamp

søndag den 12. februar 2012

Hold frosten væk

Der er sikkert mange som har mere erfaring i overvintring af oliventræer og andre citrustræer end mig, men jeg vil gerne dele min erfaring med læserne af denne blok.


Jeg har lagt en masse avispapir ned rundt omkring stammen og pakket det ind i et par gamle melsække.
Jeg går og holder lidt øje med dem - har faktisk kun givet dem vand 1 gang siden november men de ser indtil videre fine ud.

Jeg er meget spændt på hvordan det går med "mit lille projekt" og vil gerne høre andres erfaringer og håber I vil dele det med alle os som læser bloggen.

Hilsen Lone Nijenkamp